Hvad er vi rundet af? Forstå egne og kollegers handlemåde, bliv bedre til at samarbejde, øg din gennemslagskraft og minimér konflikter i organisationen.

Kurser i leder-
og organisations-udvikling

Kursuspakker

Med udgangspunkt i den autoetnografiske metode henvender mine kurser sig til både ledergrupper, ledere og mellemledere. Jeg tilpasser kurserne, så de matcher din virksomhed, behov og udfordringer.

Den autoetnografiske metode

Med udgangspunkt sociologisk tænkning handler metoden om at forstå, hvad du har med i baggagen gennem livet og som har formet dig til den du er. Ved at blive opmærksom på, hvad du er rundet af, får du redskaber, der øger dine og organisationens samarbejdsevner.

Hvad siger kursisterne?

“Da vi i bestyrelsen i Lederne Østjylland mødte Lene, vidste vi bare at hun kan noget ganske særligt”

Mette Høgsted, HR Business Partner hos OK

“Lene delte ud af sin store viden om socialisering. Om alt det, vi har med os i bagagen hjemmefra: Værdier, normer, roller, kultur, erfaringer, mønstre og regler. Både de synlige og de usynlige”

Mia Christina Brag, relationsskabende konsulent

Ny bog

Gennem sociologiske indsigter og den autoetnografiske metode, viser bogen, at det ikke er et modsætningsforhold at være faglig kompetent og samtidig bringe egne livserfaringer i spil. Tværtimod styrker det din dømmekraft, forbedrer kommunikationen og forebygger konflikter, når du tør kigge ind for herved bedre at kunne se ud. 

Få konkrete værktøjer til at finde ind til, hvad du er rundet af.

Eksempel på hvad vi er rundet af:

‘Min baggrund har ikke noget med mit arbejde at gøre, men så alligevel..’ (leder)

•”Jeg kommer af en baggrund hvor man altid har været selvstændig. Mine bedsteforældre havde landbrug, og min mor og far havde en købmandsforretning. Jeg er vant til at man arbejder i en organisme, hvor arbejdsopgaverne fordeles, og hvor den ene gør noget, mens den anden, gør noget andet. De opgaver der er tilovers, bliver bare gjort! Man forholder sig ikke til, eller spørger ikke sig selv, om det er rimeligt. Jeg er præget af at butikken skal åbnes uanset ‘vind og vejr’, at mælken skal på hylderne, og at kunderne skal serviceres. Vi er aldrig blevet hjemme grundet influenza, og jeg irriteres over ‘sygdom’ der knytter sig til forkølelse osv. I mit arbejdsliv som voksen, går jeg altid forrest, og kan godt blive undrende eller skuffet hvis andre ikke gør det samme. Tidligere, hvis min leder efterspurgte hjælp rakte jeg hånden op som den første. Det skete bare. Som min mand siger: ”du rejser dig jo altid bare op og går i gang ”. I forhold til i dag at være leder, kan det være svært for mig at forstå at andre tænker anderledes end mig, og jeg skal være opmærksom på, om den indsats jeg kræver, egentlig er rimelig”.

Hvem er jeg?

Forsker og praktiker – med udvikling af teori og metode, samt formidling af egne forskningsfund.

Jeg er nysgerrig på historien der ligger bag og relationerne mellem mennesker.